En rummeter savet, kløvet og stakket træ:
Den mængde brænde, der stakket i skoven kan være i et
rum på 1 x 1 x 1 m, altså en kubikmeter. Indeholder MEST træ
af de tre målemetoder, men mængden afhænger af stakkens
tæthed og stykkernes størrelse. Jo større stykker,
jo mere træ er der i en rummeter. Brændværdien for en
rummeter bøg med 20 % vandindhold ligger på 7,6 8,6
GJ.
|
|
|
En skovrummeter (en rummeter helt træ):
Stables mellem pæle i skoven efter fældning og opskæring.
Oftest i to-meter stykker, men for nåletræ også i længder
på en og tre meter. Typisk træ, der leveres til selvopskæring.
Der kan være en masse luft i sådan en stabel. Hvis stykkerne
er lange og krumme og evt. stablet med kran er træindholdet lille.
En stabel, der består af korte stykker med stor diameter indeholder
mere træ, end hvis den består af lange, tynde stykker. En
rummeter bøg, bestående af 1-meters stykker, indeholder ca.
65 % faststof, mens en rummeter 3-meters-stykker kun indeholder ca. 55
%. Brændværdi for en skovrummeter bøg i 2-meters stykker
med 20 % vandindhold er ca. 6,5 GJ.
|
|
|
En kasserummeter:
Kasserummeteren er standardmålet for træflis og chunk, men
også meget brænde sælges i kasserummeter. Træet
hældes ned i en kasse, som rummer 1 kubikmeter, eller i en container,
der f. eks indeholder 10 kubikmeter.
Det giver plads til en masse luft, fordi stykkerne ligger hulter til bulter.
En kasserummeter brænde anslås art indeholde mellem halvt
og to tredjedele så meget faststof som en rummeter savet, kløvet
og stakket brænde. For bøg og gran med et vandindhold på
20 % af totalvægten er faststofindholdet 45 %. Brændværdien
for en kasserummeter bøg i 40 cm stykker med 20 % vandindhold er
ca. 4,8 GJ.
Kilde: Videncenter for Halm- og Flisfyring. Videnblad nr 68, 1993
Sidst opdateret 17/02-2013
|
|
Kasserummeter |