Juletræsproduktion bliver aldrig bæredygtig. Men vi prøver at sænke klima- og naturpåvirkningen fra vores produktion i tråd med, at vi i de sidste par år har fokuseret på en mindre og lokal produktion samt salg.
Bla. bruger vi ikke sprøjtemidler eller store maskiner.
Ingen sprøjtemidler
For 30 år siden stoppede vi med at sprøjte med pesticider og andre midler. Kun ved plantning bruger vi et skvæt plantegødning. I stedet går der dyr rundt i plantagen hele året. Derfor er træerne med tiden blevet mere lysegrønne og vokser betydeligt langsommere.
Plant og fæld kun det, der er brug for
Planlægning er afgørende og vi planter ikke flere træer end højst nødvendigt. Hvert år passer vi på med ikke at forhåndsfælde flere træer end vi er sikre på at få solgt.
Biodiversitet
Juletræsplantager er en monokultur af træer og en fremmed træsort i Danmark, og er derfor ikke særlig biodivers. Vi forsøger at skabe mere biodiversitet efter vild-med-vilje princippet og hjælper vild bevoksning med at vokse frem. Så sikrer vi et mere biodiverst område for fremtidige generationer, både dyr, planter og mennesker.
Lav-praktisk vedligeholdelse
Vi bruger buskrydder, motorsav og grensaks for at vedligeholde plantagen og passe træerne. Ingen store køretøjer eller maskiner.
Rødgran
Vi sikrer, at de vildt voksende og hjemmehørende rødgraner trives og bliver pæne. De har nemlig et mindre klimaaftryk som fældet træ, fordi de vokser hurtigere.
Ingen import eller eksport
Vi importerer og eksporterer ikke længere juletræer, men holder os til lokal produktion og salg.
Transport
Mange af vores gæster er lokale og henter deres juletræ på gåben, cykel eller til hest. Tak til jer!